catering
Fem dage, tusindvis af løbere og ét fælles mål: En god madoplevelse med kollegerne, når målstregen var krydset
Til sommerens DHL Stafet i Fælledparken leverede Meyers picnicmenuer, som deltagerne kunne hente på dagen og nyde i teltet efter stafetløbet. Menuerne bød på sommerlige smagsoplevelser, fyldige salater, spreads, nybagt brød og enten kød eller grønt. Det hele udviklet og tilberedt med fokus på velsmag, bæredygtighed og sommerstemning.
Opgaven blev løst i tæt samarbejde med Sparta og skabte gode madoplevelser og glade gæster i Fælledparken.
Forestil dig tusindvis af sultne løbere, der krydser målstregen og bliver mødt af en picnicpose fyldt med velsmag og sommerstemning.
Til DHL Stafetten i Fælledparken sørgede Meyers for aftensmad til deltagerne med to nøje sammensatte picnicmenuer – én med kød og én grøn – pakket til at kunne nydes i græsset efter løbet.
Over fem dage leverede vi tusindvis af måltider, koordineret i tæt samspil mellem vores kokke, logistikteams og værter. Erfaringer fra hele Meyers blev bragt i spil og skabte en helstøbt madoplevelse, hvor gastronomi og god energi blev en naturlig del af Danmarks største firmafest.