På dette syndige kursus, hvor vi ikke sparer på hverken smørret, chokoladen eller marcipanen, får du hemmelighederne bag to alsidige dejtyper: Croissantdejen og wienerdejen. Med de to dejtyper som grundstof bager vi en række forrygende variationer, fra ikoniske stykker bagværk som croissanter og tebirkes til mere særlige, som de saftige og let syrlige æblecroissanter. Du bliver i stand til at rulle en perfekt lamineret dej, der giver den karakteristiske, flagede og saftige karakter, der gør croissant- og wienerbagværk så uimodståelige, og du får alle vores teknikker til formning, foldning og bagning.

Du lærer at lave wienerdej og croissantdej efter de metoder, vi bruger i Meyers Bageri. Du lærer æltning, indrulning af smør, folde- og bageteknikker for begge deje.
Du lærer at lave klassiske, luftige smørbagte croissanter og pain au chocolat. Med wienerdejen laver vi tebirkes, smukt drejede frøsnappere, kanelsnegle og spandauere. Du lærer forskellige remoncer samt kagecreme med vanilje at kende og at variere dem med ingredienser som sæsonens skønneste frugter mm.
Du får tips om opbevaring og indfrysning, så du altid kan have croissanter og tebirkes klar til bagning, og vi ser på, hvad resterne fra det søde bagværk kan bruges til.
Vi fokuserer maksimalt på at få rullet deje med perfekte lag, og få formet alle typer bagværk så flot som muligt. Derfor afbager vi ikke de croissanter og wienerbrød, der laves under kurset. Du får derimod rå croissanter og wienerbrød med hjem, som du kan bage, når det passer dig.

Vi smager på bagværk undervejs, som vi har bagt på forhånd.

Vin, øl, most, te og kaffe er inkluderet gennem hele kurset.

Charcuteri og en let salat, som vi nyder med det friske bagværk.

Dit eget Meyers forklæde med hjem.

Friskbagt bagværk ved ankomst og dit eget bagværk med hjem.

Hæfte med de opskrifter og teknikker, vi har arbejdet med på kurset.

Bagning med surdej som eneste hævekraft er sin helt egen disciplin – og al umagen værd. Kurset kredser om et drømmenes surdejsbrød: et brød med en mørk og knasende skorpe, et flot og tyndt øre, en åben og saftig krumme med masser af ujævne lufthuller og en raffineret syrlighed, der bryder kornets sødme. Ligeledes bruger vi surdejen til sødt bagværk. Kurset er en oplagt fortsættelse, hvis du har været på et af vores andre bagekurser, men alle der har mod på mere avancerede teknikker med den rene surdejsbagning, er velkomne.

Lær at bage saftige, aromatiske brød og andet bagværk, som vi gør det i Meyers.

Lær at bage med de mest aromatiske meltyper, få helt styr på surdej, og få hemmeligheden bag sprøde og porøse scones.

Få en sjov og hyggelig dag sammen, børn og voksne, og lær at bage en masse af vores gode bagværk som søde cookies og citronmåner og salte pølsehorn

🅣 Hold dig opdateret
🅣 Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det, der spirer i Meyers' univers.