Lær at bage saftige, aromatiske brød og andet bagværk, som vi gør det i Meyers.

På kurset indfører vi dig i hemmelighederne bag godt brød: Langtidshævning, betydningen af forholdet mellem vand og mel, brugen af surdej i bagning og vigtigheden af at bage ved den rette temperatur blandt meget andet. Vi har særligt fokus på de våde deje med stenformalet nordisk korn, der er et omdrejningspunkt i vores bagefilosofi. Du arbejder praktisk med det hele sammen med vores bageunderviser. Du lærer kort sagt alt, hvad der skal til, for at du kan hæve dit bageniveau og din bageglæde betragteligt. På kurset arbejdes udelukkende med økologisk korn og mel.
test
Du bliver indviet i hæve-, ælte-, brødformnings- og bagemetoder med våde deje, der giver en perfekt luftig krumme og en mørk og karakterfuld skorpe.
Du vil arbejde med koldhævet hvededej med forskellige mængder fuldkorn og lære at bage vores berømte ølandshvedebrød.
Du lærer at bage – og ikke mindst snurre – de kanelsnurrer, der nærmest har fået signaturstatus i vores bagerier
Vi gennemgår de gængse meltyper og forskellene i brug og giver dig tips og tricks til, hvordan du kan få mere ud af at bage i hverdagen, også når du har travlt.
På kurset vil I blive inddelt i mindre hold, hvor I sammen skal prøve kræfter med opskrifterne. Hvis I kommer sammen med andre, vil vi så vidt muligt sørge for at I får oplevelsen sammen.

Friskbagt bagværk ved ankomst og dit eget bagværk med hjem.

Dit eget Meyers forklæde med hjem.

Hæfte med de opskrifter og teknikker, vi har arbejdet med på kurset.

Surdej, så du kan bage videre derhjemme, og brøddej til næste dags morgenbrød, så du kan fornøje familien.



Lær at bage med de mest aromatiske meltyper, få helt styr på surdej, og få hemmeligheden bag sprøde og porøse scones.

Bagning med surdej som eneste hævekraft er sin helt egen disciplin – og al umagen værd. Kurset kredser om et drømmenes surdejsbrød: et brød med en mørk og knasende skorpe, et flot og tyndt øre, en åben og saftig krumme med masser af ujævne lufthuller og en raffineret syrlighed, der bryder kornets sødme. Ligeledes bruger vi surdejen til sødt bagværk. Kurset er en oplagt fortsættelse, hvis du har været på et af vores andre bagekurser, men alle der har mod på mere avancerede teknikker med den rene surdejsbagning, er velkomne.

På dette syndige kursus, hvor vi ikke sparer på hverken smørret, chokoladen eller marcipanen, får du hemmelighederne bag to alsidige dejtyper: Croissantdejen og wienerdejen. Med de to dejtyper som grundstof bager vi en række forrygende variationer, fra ikoniske stykker bagværk som croissanter og tebirkes til mere særlige, som de saftige og let syrlige æblecroissanter. Du bliver i stand til at rulle en perfekt lamineret dej, der giver den karakteristiske, flagede og saftige karakter, der gør croissant- og wienerbagværk så uimodståelige, og du får alle vores teknikker til formning, foldning og bagning.

På kurset indfører vi dig grundigt i teknikker og ingredienser, der giverglutenfrit bagværk på allerhøjeste niveau. Bagværk, der mest af alt bare smager godt, og så heldigvis også er egnet til dig med cøliaki eller anden form for glutenintolerance. På kurset arbejdes udelukkende med økologisk glutenfrit mel – bl.a. hirse, boghvede, majsmel og glutenfri havremel. Og vi går helt uden om de tilsætningsstoffer, som findes i meget af industriens glutenfri bagværk. Vi gør opmærksom på, at da vores køkkener også bruges til andre madkurser, kan vi ikke garantere et 100 % glutenfrit miljø.

🅣 Hold dig opdateret
🅣 Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det, der spirer i Meyers' univers.