🅣 Tilmeld dig vores nyhedsbrev
🅣 Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det, der spirer i Meyers' univers.
Vinter
Februar
Sæsonens
opskrifter
Vi spiser for få af de, i øvrigt bæredygtige, små bløddyr, når man tænker på, hvor gode de bliver på vores breddegrader. De kan også fås til en rimelig pris, hvis man holder lidt øje, og her skal du ikke bruge ret mange. Bag rødbederne dagen i forvejen.

Vi spiser for få af de, i øvrigt bæredygtige, små bløddyr, når man tænker på, hvor gode de bliver på vores breddegrader. De kan også fås til en rimelig pris, hvis man holder lidt øje, og her skal du ikke bruge ret mange. Bag rødbederne dagen i forvejen.
Skrub rødbederne rene for jordrester. Læg dem i et ildfast fad sammen med en håndfuld salt. Bag ved 180° i 50-60 minutter. Lad rødbederne køle lidt af. Så kan du let pille skrællen af de stadig lune rødbeder. Lad dem køle helt af i køleskabet, gerne natten over.
Læg brødskiverne på en bageplade, pensl med olivenolie, og krydr med salt. Bag ved 180° i 7-8 minutter, og køl af på en rist.
Rør cremefraiche med sennep, sukker og nogle dråber citronsaft. Smag til med salt og peber.
Begynd først at åbne østers lige op til spisetid. Læg et viskestykke på et spækbræt. Læg en østers på viskestykket med den spidse ende mod den hånd, du har østerskniven i. Bladet af kniven skal vende ind mod dig selv. Sæt så kniven i ”låsen” mellem top og bund med en vinkel på ca. 45°, og pres samtidig let ind mod østersen, og vrik kniven frem og tilbage (ikke op og ned), indtil kniven er ca. 2 cm inde i østersen.
Drej hånden fremad, og så popper østersen. Nu fører du kniven ned langs siden af østersen for at skære lukkemusklen over og fjerne toppen. Lugt til østersen, om den dufter dejligt friskt af hav, og tjek for skaller, og fjern dem forsigtigt med knivspidsen.
Læg østersene i en skål, efterhånden som de bliver åbnet, og tag dem til sidst op, og hak dem groft. Læg dem tilbage i skålen sammen med citronsaft, olivenolie og finthakkede skalotteløg. Hvis du ikke er helt klar, så sæt dem i køleskabet.
Skær de bagte og afkølede rødbeder i skiver på ca. 2-3 mm, og fordel dem på et fad sammen med østersvinaigretten. Top med sennepsdressing, brøndkarse og brød.
750 g rødbeder1 håndfuld salt
8 skiver hvedebrød i tynde skiver2 spsk olivenolie
¾ dl cremefraiche 38 %1 spsk grov sennep½ tsk sukkercitronsaft½ tsk saltfriskkværnet peber
12 østers3 spsk citronsaft5 spsk mild olivenolie1 lille skalotteløg
1 håndfuld tallerkensmækkere
Forret
Frokost
Salat
Julemad
Påskemad
Fiskeretter
Vintermad
Forårsmad
🅣 Hold dig opdateret
🅣 Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det, der spirer i Meyers' univers.