🅣 Tilmeld dig vores nyhedsbrev
🅣 Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det, der spirer i Meyers' univers.
Vinter
Februar
Sæsonens
opskrifter
Baked beans på brød er britisk hyggemad, når den er enklest. Her løftet med lidt yoghurt og urter. Hjemmelavede baked beans kan være et grundstof i dit bælgfrugtarsenal, der vil fungere lige så godt til morgenmad som til en hurtig frokost eller aftensmad.

Hak løget fint, og kom det i en lille gryde sammen med en sjat olivenolie. Rist løget i et par minutter, uden det tager farve. Tilsæt røget paprika og chilipulver, tomat, tomatpuré og kogte bønner. Rør det godt sammen, og simrekog i 5 minutter, til bønnerne har en tæt, grov sauce omkring sig. Tilsæt Worcestershire sauce og eddike, og smag til med salt, peber og lidt sukker.
Rist brødene flot gyldne på en varm pande i olivenolie. Fordel bønnerne på de stegte brød, og top med yoghurt og grofthakket dild.
Denne udgave er grovere end klassiske baked beans, og det synes vi er et fortrin. Hvis du foretrækker et mere klassisk udtryk, så hold bønnerne tilbage, og kog først de stegte løg, krydderier og tomat sammen. Kør igennem med en stavblender, til saucen er glat. Tilsæt bønnerne, og lad det simre et par minutter mere, inden du smager til.
1 løg olivenolie1 tsk røget paprika1 knivspids chilipulver1 dåse hakkede tomater1 spsk tomatpuré2 spsk worcestershire sauce400 g kogte brune bønner fra dåse eller hjemmekogte2 tsk æblecidereddike eller anden lys eddikesalt og peber1 tsk sukker
4 skiver surdejsbrød , gerne daggammelt1 dl græsk yoghurt 10%1 håndfuld dild eller andre friske, bløde urter
Aftensmad
Frokost
Morgenmad
Bælgfrugter
Vegetarisk mad
Baked beans
Forårsmad
Efterårsmad
Sommermad
🅣 Hold dig opdateret
🅣 Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det, der spirer i Meyers' univers.