🅣 Tilmeld dig vores nyhedsbrev
🅣 Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det, der spirer i Meyers' univers.
Vinter
Februar
Sæsonens
opskrifter
Inspiration til denne kage kommer fra engelske The River Cafés legendariske citronpolentakage. Du får en lige så interessant konsistens, når du erstatter polenta med flager af byg, havre eller rug – og oven i hatten det enkelte korns særegne smag. I stedet for citronsirup har jeg kogt en ribssirup, der møges over den varme, friskbagte kage og giver den et smukt, syrligt og saftigt svup.

Forvarm ovnen til 160º ved varmluft. Smør springformen med smør, og drys den med hvedemel. Stil den til side. Mal bygfl agerne (eller de fl ager, du nu har valgt at bruge) til mel i en foodprocessor. Pisk smør og sukker, til det er lyst og let. Tilsæt mandelmel og vaniljekorn, og pisk også det i smørret. Pisk æggene i blandingen, ét ad gangen, så de bliver godt indarbejdet. Vend til sidst malet byg og bagepulver i dejen. Fordel dejen i formen, og sæt den i ovnen i ca. 1 time, eller indtil den er færdig – kagen bliver brun og mørk på overfl aden. Stik en kødnål eller strikkepind ned midt i kagen, så du kan tjekke, at der ikke sidder dej på den, når du hiver den op igen. For gør der det, skal du bage kagen lidt længere tid. Er den ved at blive for mørk i toppen, så stiller du blot en bageplade over eller dækker kagen med alufolie.
Varm ribs og sukker op i en lille gryde. Brug en blender eller en stavblender til at fi ndele blandingen med. Gnid ribspuréen gennem en sigte og ned i en lille skål. Tilsæt evt. en smule vand, hvis den er for tyk.
Prik den varme kage med en gaffel, og overhæld den straks med den endnu varme ribssirup. At det er varm kage og varm sirup, der mødes, gør optagelsen af sirup nemmere – varm kage suger nemlig som en svamp. Spis kagen lun eller afkølet, som den er, med en kop te. Er der rester, så opbevar dem indpakket på køkkenbordet, hvor de holder sig i et par dage.
Vil du prøve at lave kagen med en citronsirup, så tag 75 g sukker, revet skal af 2 usprøjtede citroner, saft af 1 citron og 1 dl vand. Kog til siruppen er klar – det tager bare nogle minutter – og hæld den over den varme kage. Du kan i øvrigt forvandle kagen til en polentakage ved at erstatte de malede kornfl ager med polentamel.
110 g bygflager225 g smør225 g sukker225 g mandelmel1 vaniljestang3 mellemstore æg1 tsk bagepulver
200 g ribs
Springform
Dessert
Kage
Picnic mad
Dansk mad
Bagning
Sommermad
🅣 Hold dig opdateret
🅣 Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det, der spirer i Meyers' univers.