🅣 Tilmeld dig vores nyhedsbrev
🅣 Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det, der spirer i Meyers' univers.
Vinter
Februar
Sæsonens
opskrifter
En ret fra dengang, man ikke lod mad gå til spilde og derfor sørgede for at bruge sine brødrester. Søde buddinger som denne er inspireret af det engelske køkken, og de blev den store mode i første halvdel af 1800-tallet, hvor vi efter tabet af flåden til England og Københavns bombardement sjovt nok fik en stærk kulturel påvirkning fra England. Buddinger var oftest lavet med mælk, tyknet med æg, men kunne også laves med det gamle brød og frugt, som det kendes i summerpudding. De søde buddinger gled lige så stille ud af det danske køkken og blev erstattet af fromagerne i løbet af 1800-tallet. I en tid, hvor vi igen bekymrer os om madspild, fortjener denne spektakulære uhyre enkle dessert at blive genopdaget. Lad være med at bruge for groft eller syrligt hvedebrød.

Smør et ovnfast fad med smør, og drys med 2 spsk. sukker. Skær brødet i tynde skiver. Fjern kernehuset på æblerne, og skær også æblerne i tynde skiver, og læg brød og æbler skiftevis i fadet, og drys med lyse rosiner ind imellem. Pisk æg, fløde, mælk og resten af sukkeret sammen, flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud, og kom begge dele i æggemassen.
Hæld massen hen over brødet og æblerne i fadet, drys med flormelis, og bag ved 180° i ca. 25 minutter, til desserten er gylden og sprød på toppen.
Drys en smule flormelis over brødbuddingen ved servering, og spis den lun med lidt cremefraiche, is eller letpisket fløde til.
Senere på året kan du udskifte æblerne med røde bær og lave ”summer pudding”. Hindbær, solbær, ribs og senere brombær er meget velegnede.
25 g smør140 g rørsukker½ daggammelt hvedebrød4 danske æbler100 g lyse rosiner4 æg3 dl fløde3 dl letmælk1 vaniljestang2 spsk flormelis
Dessert
Kage
Vegetarisk mad
Catering
Bagning
Brød
🅣 Hold dig opdateret