🅣 Tilmeld dig vores nyhedsbrev
🅣 Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det, der spirer i Meyers' univers.
Vinter
Februar
Sæsonens
opskrifter
Kombinationen af ris og bønner er en hovedbestanddel af hverdagsmaden i store dele af verden, blandt andet i mange lande i Caribien. Her supplerer vi de caribisk inspirerede bønner og ris med bagte, marinerede auberginer og friske tomater. Smagsuniverset kommer fra det jamaicanske jerk-gadekøkken, hvor marinader med allehånde, stærke chilier og timian som vigtige ingredienser bliver brugt i mange forskellige retter – med jerk chicken som den mest kendte.

Hvis du bruger tørrede bønner: Udblød bønnerne i rigeligt koldt vand natten over eller i mindst 5 timer. Hæld vandet fra, og kog bønnerne i frisk letsaltet vand under låg i ca. 50–60 minutter, til de er møre. Hæld vandet fra.
Hvis du bruger dåsebønner: Brug 2 dåser kidneybønner (á ca. 240 g drænet vægt). Hæld bønnerne i et dørslag, skyl dem grundigt i koldt vand, og lad dem dryppe af.
Hak løg, hvidløg og chili fint. Varm en tykbundet gryde godt op med olien, og steg løg, hvidløg, chili og timiankviste i et par minutter. Tilsæt de udblødte kidneybønner sammen med paprika, laurbærblade, kokosmælk og bouillon, og lad det simre under låg i ca. 1 time – eller til bønnerne er møre. Hvis du bruger bønner fra dåse, så tilsæt dem først de sidste 20-30 minutter af kogetiden, så de ikke koger ud. Smag til med salt, peber og limesaft.
Bland alle ingredienserne – minus auberginerne – godt sammen. Halvér auberginerne på langs, og brun skærefladerne på en varm pande i ganske lidt olie, til de har fået en flot stegeskorpe – det tager ganske få minutter. Læg de stegte auberginer på en bageplade med skærefladerne opad. Fordel jerk-marinaden på auberginerne, og bag dem i ovnen ved 200° i 20 minutter.
Vask risene grundigt i en sigte i koldt vand, til vandet, der løber gennem, virker klart. Kog risene efter anvisningen på pakken.
Skær tomaterne i halve eller kvarter, alt efter størrelse. Vend dem med snittet forårsløg, limesaft, olie, salt, peber og frisk koriander.
Kom risene i skåle sammen med nogle skefulde af bønnerne, jerk-auberginerne og tomatsalaten.
200 g røde kidneybønner 2 dåser kidneybønner fra Øland1 lille løg3 fed hvidløg1 chili7 kviste friskt timian3 spsk vindruekerneolie2 tsk paprika2 laurbærblade1 dåse kokosmælk1 liter grøntsagsbouillon salt og pebersaft af 1 limefrugt
1 tsk kanel1 spsk koriander¼ tsk allehånde¼ tsk cayennepeber½ tsk salt2 spsk friske timianblade4 fed hvidløg1 spsk ingefær3 spsk limesaft2 spsk tamari eller soyasauce2 spsk sukker (evt. kokosblomstsukker)2 spsk vindruekerneolie3 forårsløg1 chili2 auberginer
200 g basmatiris300 g små tomater3 forårsløgsaft af ½ limefrugt2 spsk vindruekerneolie½ håndfuld koriander
Aftensmad
Bælgfrugter
Kidneybønner
Sommermad
🅣 Hold dig opdateret
🅣 Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det, der spirer i Meyers' univers.