Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.
Æblerne hænger saftige og tunge på grenene, havtorn lyser op som små orange pletter i landskabet og græskar og rodfrugter bliver snart en hyppig gæst i køkkenet. Vi fylder syltekrukkerne med de sidste bær fra haven, henkoger pærer med vanilje og bager blommerne til krydret chutney.

Efterår
Oktober
Sæsonens
opskrifter
I oktober sætter rodfrugter, kål, svampe og modne æbler retningen.
Glutenfri
Laktosefri
Vegetarisk
Dansk mad
Efterårsmad
Når græskarret bages helt, holder det på al smagen og kraften. Her er det vigtigt at balancere med friske aromaer fra urter og syrlighed fra citron eller eddike. Server græskarret med f.eks. en frisk grønkålsalat med syrlige æbler.

Frokost
Efterårsmad
Vintermad
Denne enkle efterårssalat med bagt og råmarineret hokkaidoggræskar i hovedrollen har været en favorit i Meyers delier. Du kan bruge appelsin i stedet for mandarin, men hold øje med syrligheden og juster evt. med lidt honning. Spis den til frokost eller som tilbehør til vildt eller lam.

Efterårsmad
Vegetarisk
Vegansk
Glutenfri
Denne græskarhummus er et lækkert alternativ til den klassiske hummus med sin orange farve, søde smag fra græskaret, bid fra chilien og sprødhed fra de ristede græskarkerner. Brug den som sundt pålæg eller dip til forskellige retter.

Dessert
Efterårsmad
Kagen her er lidt som en gulerodskage – men lavet med græskar. Brug fx det græskarkød, du skærer fra, hvis du udhuler græskar til halloween. Hvis du ikke har en blender, kan du bruge mandelmel eller hvedemel i stedet for de blendede græskarkerner.

Aftensmad
Vintermad
Efterårsmad
Prøv denne opskrift på en lækker og velsmagende græskarsuppe på hokkaido, løg og piskefløde. Tilsæt citronsaft og chipotle-chilipeber for ekstra spark.

Aftensmad
Vegetarisk
Vintermad
Efterårsmad
Vores bud på en rødbedesuppe med rod i russisk borsjtj. I stedet for røget bacon får suppen en dejlig let røgsmag, når grønkålsbladene bliver ristet hårdt og hurtigt på en glohed pande. De røde bønner giver suppen en ekstra fylde. Servér med fuldkornshvedebrød eller ristet rugbrød.

Vegetarisk
Vintermad
Efterårsmad
Kombinationen af saltbagte og rå rødbeder giver både bid og en god dyb smag. Linser, æbler, cremet blåskimmelost og knas gør salaten til en smagsbombe og et fuldgyldigt måltid.

Aftensmad
Vegetarisk
Efterårsmad
Vintermad
Retten her kræver noget køkkentid og omhu, men resultatet er en virkelig flot og festlig grøn servering. Den smager lige så godt, som den ser ud, med en dyb rødbede- og svampesmag og et sprødt, smørbagt ydre. Klassisk juletilbehør kan sagtens supplere eller evt. gøre det ud for glaskålen og gedeostcremen.

Aftensmad
Vegetarisk
Efterårsmad
Vintermad
Farsen kombinerer et godt bid fra sprøde hasselnødder og faste jordskokker med en virkelig fyldig smag, som krydringen med muskat, kanel og allehånde og ikke mindst fetaen står for – et grønt farsbrød med fuldt tryk på smagen! Det har saucen også, efter en lang kogning til en næsten sirupsagtig konsistens

Frokost
Vegetarisk
Dansk mad
Prøv disse sprøde brød, toppet med svampe, basilikum, hvidløg og gedeost. Fungerer glimrende både som tilbehør eller som forret.

Aftensmad
Vegansk
Vegetarisk
Dansk mad
Kålrabien er en skøn nordisk grøntsag, som er i sæson i de kolde efterårs- og vintermåneder. Brug den i en lækker mos med æbler og fintsnittet grønkål.

Dessert
Glutenfri
Dansk mad
Her spejler kokossmagen fra toppen sig ned i sandkagebasen, som vi bager med kokosmælk, mandelmel og rismel. Drømmekagen har aner i den nordvestjyske by Brovst, hvorfra den i 1960’erne bredte sig og blev allemandseje. Denne version får en skøn luftig konsistens og et mørkt karamelliseret og sprødt kokostag.

Morgenmad
Dessert
Pandekagerne her er en favorit til søndag morgener. De har en saftig konsistens og en mild smag, der gør dem velegnede til både morgenmad, dessert og madpandekager – hvis du til sidstnævnte dropper vaniljen og skruer ned for sukkeret.

Dessert
Skønne saftige pærekager, der også kan bages som en stor kage. Birkesfrøene giver et dejligt knasende bid. Pærekagerne kan holde sig 3–4 dage på køl. Du kan med fordel bagefter varme dem op, til de er gyldne og sprøde udenpå, og servere dem med cremefraiche eller vaniljeis.

Frokost
Vegetarisk
Efterårsmad
Vintermad
Kombinationen af saltbagte og rå rødbeder giver både bid og en god dyb smag. Linser, æbler, cremet blåskimmelost og knas gør salaten til en smagsbombe og et fuldgyldigt måltid – med en skive hvedebrød eller ristet rugbrød på siden. Du kan også servere den som tilbehør til bagt hvid fisk eller sammen med rester fra en simreret, som du vender med lidt eddike, olie og urter.

Vegetarisk
Dansk mad
Efterårsmad
En bistroklassiker, her med modne pærer og let bitre salater. Det er fristende at grille osten hårdt, så den får en flot gylden overflade. Men prøv også med en lettere gratinering, som gør osten mere cremet, og lader dens gode smag stå klart frem. Du kan erstatte gedeosten med andre bløde oste som brie eller rødkitoste.

Dansk mad
Efterårsmad
En efterårsfortolkning af cæsarsalat med vildt, æbler og sprød grønkål. Vesterhavsost er en af de allerbedste danske oste, og dens koncentrerede smag og faste konsistens gør den velegnet i de fleste sammenhænge, hvor man ellers ville bruge parmesan. Server salaten her som en frokost eller en let aftensmad.

Aftensmad
Mellemøstlig mad
Frilandskylling marineret i krydret og stærk sauce. Denne kulinariske kronjuvel har vi fra Noman Butt, som er født og opvokset i Karachi i Pakistan og som arbejder i Meyers Madhus. En perfekt ret, til de kolde tider.

Aftensmad
Efterårsmad
Vintermad
Saucen danner hele fundamentet for denne ret, som er varm, cremet og med hakket mandler. Saucen bære præg af kardemomme, kommen, og gurkemeje, som giver den flotte farve. Der er moderat varme fra chili, bitterhed fra bukkehornsfrø og friskhed fra citronsaft.

Efterårsmad
Dansk mad
Glutenfri
Vegetarisk
Efterårssalaten er en tidskræver med en mangfoldighed af skønne ingredienser. Den er fornem på en fest-buffet, hvor den blandt andet vil klæde en dyresteg eller såmænd en svinemørbrad barderet med bacon.

Morgenmad
Vegetarisk
Dansk mad
Emmer er måske den af de gamle hvedearter, vi holder mest af. Ligesom spelt og de andre gamle hvedearter danner emmer ikke så stærkt glutennet, og derfor blander vi hvedemel i dejen for at få en dej, der hæver flot op. Emmerbrødet bliver ret mørkt og meget saftigt, og det har en fantastisk og meget karakteristisk aroma. Bag brødet/brødene i 1,5 liter forme.

A simple recipe provided by our friends at Decideret Cider

Vegetarisk
Dansk mad
En skøn ret til jule- eller påskefrokosten, som et alternativ til leverpostejen. Denne paté kan laves på en blanding af alverdens svampe, ristede hasselnødder og godt med friskkværnet peber.

Aftensmad
Vegetarisk
Forårsmad
En skøn tærte med skalotteløg, timian og gedeost. En perfekt bud på en frokosttærte med masser af smag og kraft. Server den evt. med en frisk grøn salat.

Vegetarisk
En sød, syrlig salat med rødbeder i kirsebærglace. Rødbederne får selskab af grønkål og ristede solsikkekerner. Et skønt tilbehør til alskens retter i den kolde tid.

Dansk mad
Vegetarisk
Efterårsmad
Et fint grønt tilbehør til gæstemenuen. Det røgede græskar giver kant og karakter til den eller klassiske smags kombination af peberrod, æble og hasselnødder.

Dessert
Dansk mad
Denne friske æblefyldte dessert fungerer som en fin afslutning på efterårets middage. Dessertgrise ville nok gerne køre noget fløde, creme anglaise, iscreme eller andet ud over – det fungerer i den grad også. Men en gang imellem er det også fint at bevare renheden, friskheden og det saftigt læskende i en frugtdessert, der er sat op som denne her. Du gør det selvfølgelig, som du bedst kan lide det.

Asiatisk mad
Vegansk
Vegetarisk
Risgrøden "Congee" er vidt udbredt i det østlige Asien, hvor den typisk spises om morgenen med forskellige saucer og tilbehør. Måske forbinder du chili, hoisin-sauce, koriander og svampe med andre tidspunkter på dagen, og den fyldige, krydrede risgrød er også god som frokost eller aftensmad. Varier fyldet, som du har lyst.

Udover en generøs dosering af mørk chokolade og tilsætningen af både vanilje og piskefløde, er det, der gør forskellen, at drikken får lov at trække. Den skal gerne laves dagen før servering, så mælkesyrebakterierne har tid til at arbejde og udvikle smagen. Ikke så chokolademælken syrnes – den skal bare opnå en dybere og mere koncentreret chokoladesmag. Har du ikke tid til at lade drikken trække, får du stadigvæk en meget dejlig varm chokolade ud af det. Du kan evt. fortynde med mere mælk til børn og barnlige sjæle eller andre med sarte ganer.

Efterårsmad
Dansk mad
Syltning er en glimrende måde at forædle og forlænge holdbarheden på dine grøntsager. I denne opskrift får syltede gulerødder herligt selskab af havtorn og chili, for ekstra kraft og smag.

Aftensmad
Vegetarisk
Vegansk
En skøn grøn ret, hvor farsen til svampedellerne er baseret på byg, flækærter og champignon. Ud over tryk på smagen har den en konsistens, der er let at arbejde med, og som derfor er god både i frikadelleform, som bagt postej eller i midten af en burger - evt. paneret i brødkrummer og stegt. Flækærtehummusen er en skøn allround dyppelse, og salaten fuldender måltidet med crunch og syre.

Aftensmad
Frokost
En klassisk ret med tarteletter lavet helt fra bunden. De sprøde tarteletter fyldes med forårets bedste grøntsager, som stadig bevarer en del sprødhed, når de stuves let.

Dansk mad
Med rimning fremhæver salt, sukker og krydderier den gode smag i fisken og giver en lækker, fast konsistens. Det er en uhyre delikat måde at spise god fisk på. Men husk, at du skal forberede det mindst et døgn i forvejen, og helst to.

1133 opskrifter venter på at blive udforsket.
Hold dig opdateret
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.