Tag med Rubina Anjum – også kendt som Mama fra Mamasdaal – på en uforglemmelig rejse ind i det farverige og smagfulde Punjab-køkken.
Kursus
Rubina Anjums indiske køkken
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52C 2200 København N
Pris pr. person
1445,-
Inkl. mad og drikke
Næste ledige kursus
25. okt. 2026
10.00 - 15.0010 pladser tilbage
Rubina Anjums indiske køkken
Om kurset
Punjab-regionen, der strækker sig over det nordvestlige Indien og nordøstlige Pakistan er berømt for sin madkulturelle rigdom. På kurset bliver du introduceret til et univers af smagsnuancer og teknikker, der løfter dine køkkenevner til nye højder, når Rubina åbner døren til et skatkammer af vegetariske retter. På kurset deler Rubina ud af sine grundmetoder, kunsten at mestre krydderier og det håndværk, der gør det hele muligt.
Du lærer blandt andet at tilberede klassikere som moong masoor daal, aloo channa daal og en uimodståelig mynte- og korianderchutney.
Hvad lærer du?
Garam Masala
Lær hemmeligheden bag en autentisk garam masala, lavet efter Rubinas egen familieopskrift – hjertet i mange indiske retter.
Ikoniske daal-retter
Bliv ekspert i to klassiske daal-varianter. Aloo channa daal er en aromatisk ret med kartofler og flækkede sorte kikærter, perfekt til variationer med grøntsager eller kød. Moong masoor daal er en fyldig one-pot ret, toppet med ghee tadka for ekstra smag.
Friske chutneys og pickles
Forvandl dine retter med frisk mynte-koriander chutney og smagfuld mango achaar.
Indiske brød
Lær kunsten at lave flagede parathas og de perfekt runde roti – essensen af et autentisk indisk måltid.
Channa Pilao
Mange kender biryani, men Rubina lærer os at tilberede en ægte channa pilao, som er en risret med kikærter serveret med frisk raita.
Praktisk info
På kurset vil I blive inddelt i mindre hold, hvor I sammen skal prøve kræfter med opskrifterne.
Hvis I kommer sammen med andre, vil vi så vidt muligt sørge for at I får oplevelsen sammen.
Kurset undervises på dansk.
Hvad får du?
Under kurset
Sprød nimko, søde baisan ladoo og varm chai ved ankomst
Et overdådigt måltid som var vi i Punjab
Udvalgte vine, øl fra Brøl, kaffe fra Coffee Collective og te, gennem hele kurset
Undervisning fra en erfaren kok
Omsorg fra vært og opvasker, så du kan koncentrere dig om madlavningen og nyde oplevelsen fuldt ud
Med hjem
Dit eget Meyers-forklæde med hjem
Hæfte med opskrifter og teknikker, så du kan fortsætte i dit eget køkken
Ofte stillede spørgsmål
Skal det væreen gave?
Et elektronisk gavekort til Meyers Madhus gælder i 3 år og kan bruges på et hvilket som helst madkursus. Modtageren vælger selv dato, så du behøver ikke ramme kalenderen rigtigt.