August er sensommerenssmag af tomater.

I disse saftige og delikat klistrede kanelsnegle forener vi en meget våd bløddej med en kanelremonce med marcipan. Derfor fryser vi remoncen først, så den kan formes til en fast snegleform. Det er altså lidt den omvendte verden, hvor remoncen og ikke dejen giver sneglen sin form. Gider du ikke al konditorpusleriet, kan du blot komme den frosne remonce i sneglen i små stave.

Gnocchi – eller knödel for de tysksindede – er tæt beslægtet med pasta rent kulinarisk, men laves med kartofler, som her er blevet til jordskokker. Traditionelt samles de med æg, men denne æggeløse opskrift fungerer fint. Jordskokkerne og ris- melet giver rigeligt med sammenhængskraft.

Prøv denne lækre opskrift, der giver den klassiske kartoffelmos kamp til stregen.

Stikkelsbær har en særegen, nærmest eksotisk aroma og masser af syrlighed, som gør dem velegnede i det salte køkken ikke mindst sammen med bitre grønsager som majroer. Vælg gerne de grønne bær, og lad dem sammen med æblecider og korianderfrø give smag til en stor, flot kylling. Server kyllingen med honningglaserede majroer og sprødt kyllingeskind.

Prøv denne opskrift på juleversionen af de klassiske teboller. Når du alligevel er i gang med appelsinmosen, kan du evt. lave nok til, at du også kan komme den på glas og bruge den som marmelade.

Et solidt måltid, der ikke kan undgå at sende tankerne i retning af spaghetti med kødboller, bare uden kød eller pasta. De små frikadeller af linser og byg vil selvfølgelig også gå godt til almindelig pasta, ligesom squashpastaen kan serveres med kødboller i tomatsauce.

En nem pesto lavet med dild og vesterhavsost. Dildpestoen er særligt god at servere til din røgede laks sammen rugbrød og citron.

Som et frisk pust til kagebordet kan du prøve denne citronmazarin. Den syrlige sødme gør sig glimrende i denne lækre dessertkage.

Ideen her er at smide nogle grøntsager i ovnen med en dåse kikærter og lidt krydderier, og lave en simpel yoghurtdressing. Hvilke grøntsager er ikke afgørende!

En god romkugle får man gerne ved at mixe daggammelt winerbrød og kagerester med syltetøj og kakao. Karisma og skønhed kommer fra variationen i hovedingredienserne – ikke to gode romkugler er ens.

En skøn salat med grillede svinekoteletter, vilde urter og en mild og syrlig kærmælksdressing. En skål med rabarberkompot eller rabarberchutney og evt. lidt sprødt rugbrød kan også fint ledsage salaten. Retten kan spises som en dejlig frokost eller en let aftensmad.

En enkel suppe med et lidt spicy drys af urter, krydderier og chili. Har du ikke tid eller ingredienser til at lave grøn harissa, så top med lidt grofthakket persille, olivenolie og sort peber.

Hvidkål står lidt i skyggen af andre gode kåltyper som spidskål og grønkål. Det er synd. Hvidkål får f.eks. en virkelig god smag og konsistens, når den bliver bagt ved høj varme som her. Brug et stykke groft hvedebrød til at søbe saften fra kål, citron og den bagte fisk op med.

Her finder du opskriften på en næsten-klassisk sauce til fjerkræene. Den er nem at følge og kræver ikke den halve dag. Afkog på kræets vingestykker, hals og kråse eller hvor du nu ellers får en bouillon fra.

Nogle honningkageopskrifter, f.eks. den i vores bagebog Meyers Bageri , foreskriver, at man laver en fordej, der hviler i mindst en måned. Her har vi fundet en kortere vej. Den bagte honningkage skal dog hvile i køleskabet 3-4 dage, før du kan lægge den sammen med kompot, smørcreme og chokolade.

Rosmarinen er nerven i denne ellers klassiske æbletærte. Her er det værd at gøre sig umage med at lave et flot mønster af lige store æblebåde. Du kan nyde tærten, som den er, da den har masser af blød cremethed i sig selv. Den er også god med cremefraiche, drænet tykmælk, skyr eller sødmælksyoghurt. Flødeskum nærmer sig overkill.

Ledetråden ligger i farven – havtorn og gulerod er et skønt match. Guleroden med dens sødme og milde smag og havtornen med kraftig syre og en næsten tropisk aromaprofil. Kagen er saftig uden at være bastant, og den er fyldt med alle de gode ting, vi kender fra en gulerodskage, inklusiv varme krydderier, tørret frugt og nødder. Du kan også lave cremen uden havtorn, hvis du ikke har dem ved hånden.

Prøv disse sprøde brød, toppet med svampe, basilikum, hvidløg og gedeost. Fungerer glimrende både som tilbehør eller som forret.

Kålrabien er en skøn nordisk grøntsag, som er i sæson i de kolde efterårs- og vintermåneder. Brug den i en lækker mos med æbler og fintsnittet grønkål.

Her spejler kokossmagen fra toppen sig ned i sandkagebasen, som vi bager med kokosmælk, mandelmel og rismel. Drømmekagen har aner i den nordvestjyske by Brovst, hvorfra den i 1960’erne bredte sig og blev allemandseje. Denne version får en skøn luftig konsistens og et mørkt karamelliseret og sprødt kokostag.

Pandekagerne her er en favorit til søndag morgener. De har en saftig konsistens og en mild smag, der gør dem velegnede til både morgenmad, dessert og madpandekager – hvis du til sidstnævnte dropper vaniljen og skruer ned for sukkeret.

Skønne saftige pærekager, der også kan bages som en stor kage. Birkesfrøene giver et dejligt knasende bid. Pærekagerne kan holde sig 3–4 dage på køl. Du kan med fordel bagefter varme dem op, til de er gyldne og sprøde udenpå, og servere dem med cremefraiche eller vaniljeis.

Kombinationen af saltbagte og rå rødbeder giver både bid og en god dyb smag. Linser, æbler, cremet blåskimmelost og knas gør salaten til en smagsbombe og et fuldgyldigt måltid – med en skive hvedebrød eller ristet rugbrød på siden. Du kan også servere den som tilbehør til bagt hvid fisk eller sammen med rester fra en simreret, som du vender med lidt eddike, olie og urter.

En bistroklassiker, her med modne pærer og let bitre salater. Det er fristende at grille osten hårdt, så den får en flot gylden overflade. Men prøv også med en lettere gratinering, som gør osten mere cremet, og lader dens gode smag stå klart frem. Du kan erstatte gedeosten med andre bløde oste som brie eller rødkitoste.