Oktober er syltetid

Det her overlegne alternativ til hvidløgsbrød fås som en snack på gaden i Sydkorea, og består af en luftig briochelignende bolle fyldt med friskostcreme, der pensles med hvidløgssmør. Den kondensere mælk giver bollerne en let sødme.

Specier er en meget enkel småkagetype, med et både sprødt og lidt porøst bid. De knasende hasselnødder og appelsinskallen er blot én måde at smagsætte specier på – chokolade er heller ikke nogen dårlig idé. Navnet kommer efter sigende fra ’speciedaleren’, en sølvmønt fra 1600-tallet, som småkagen har haft størrelse som.

En frisk og let salat med flere af decembers dejligste råvarer. Den har samtidig nok substans til at udgøre et let måltid med et stykke brød på siden – som en pause fra julens tungere mad. Salaten vil også være god sammen med andre grønne serveringer eller sammen med lidt stegt kød eller fjerkræ.

Kæmpegran har en citrusagtig aroma, der klæder kvæden. Rosinerne er med for sødmen, som trækker ud i snapsen gennem den relativt lange trækketid. Ingen af smagene er påtrængende, og snapsen her vil være rigtig god til det store julefrokostbord. Den kan lige nå at trække længe nok, hvis du laver den tidligt i kvædesæsonen.

En fyldig og sødlig julesnaps. Det her er ikke en ’ægte’ valnøddesnaps. Sådan en laves med grønne valnødder og tager mellem 9 og 18 måneder at få gjort drikkeklar alt efter temperament. Her giver de ristede valnødder en let aroma, der klæder de andre julede smage og kaffens bitterhed.

Retten her føjer sig til en stolt tradition for at bruge fjerne egnes krydderier i det danske julekøkken. Den nordafrikanske krydring og den syltede citron fra samme hjørne af verden går overraskende godt sammen med den røgede fisk og den bitre salat.

Her er udgangspunktet en bygotto, der bliver formet og stegt sprød. Det giver en skøn konsistens og en god stegt smag. Sammen med rosenkål i to tilberedninger, appelsinsødme og friskhed fra syltet ingefær bliver det til et smukt julemåltid – der også går godt sammen med klassisk juletilbehør som rødkål og kartofler.

Et enkelt, men smukt grønt – nærmere orange – vintermåltid. Bygottoen her er meget driftssikker, da kornene ikke er nær så følsomme som risottoris.

Ristet sesam giver en ekstra dyb smag til disse trekantede boller, der følger det traditionsrige format med birkes på toppen og solsikkekerner i bunden. Tilsammen giver det masser af knas og karakter til bollerne.

Cideren giver en rigtig fin frugtig smag til rugbrødet. Hvis du bager det i en træform med tilhørende låg, så det næsten dampes, får det en ekstra saftig krumme. Du kan selvfølgelig også bage det i en metalform.

Friskbagte sesamboller har noget weekendagtigt over sig. De her indeholder to meltyper, der tilsammen giver en luftig og velsmagende krumme, der vil gå perfekt til ost, marmelade eller bare smør.

Det her er vores basissurdejsbrød, som i dine hænder bliver dit helt eget, fordi ingen surdeje er ens, og ingen bagere bager på helt samme måde. Der indgår her 20% fuldkornsmel. Cirka denne andel af fuldkorn er vi glade for. Det er tilstrækkeligt med fuldkornsmel til at give smag og karakter, og det gør brødet noget sundere. Ikke mindst yder fuldkornsmelet et velkomment modspil til det stærke mel, så brødet får en mere interessant krumme, der ikke er rendyrket glutenspændstighed.

Sprød chips af rødbeder. Perfekt som snack eller tilbehør til alverdens retter.

Om den skal laves med røget eller saltet flæsk, og om stegte løg hører til eller ej, er et spørgsmål om smag og familietraditioner. Men sikkert er det, at æbleflæsk er en del af det klassiske danske vinter- og julekøkken. Med udgaven her stemmer vi på saltet flæsk, løg sammen med cox orangeæbler, og så stegning på én pande, så æblerne suger stegesafterne til sig.

En fynsk specialitet, som bare smelter på tungen. Denne version stammer fra Nicolais læretid i Folkebos Conditori i Odense. Vi har efterfølgende tilsat lidt marcipan og kanel i remoncen for at give den ekstra karakter.

Wienerdej er kunstart i sig selv. De flotte, uimodståelige, sprøde lag er en fryd for øjet og har en himmelsk smag. Endnu bedre bliver smagen, når man som her i tebirkes tilsætter remonce. En udsøgt morgenkage til din søndagsbrunch er skabt. Kast dig ud i wienerbrødskunstarten med denne opskrift - vi holder dig i hånden hele vejen.

Vi bruger rugsurdej i vores rugbrød til at gøre dejen syrlig, så rugbrødet får en fin konsistens og en god smag, og til at få brødet til at hæve. For at få en surdej, du kan bruge til at bage rugbrød uden gær, har du brug for flere aktive vilde gærceller, end når du bager hvedebrød. Det får du ved at have surdejen stående lunt og friske den op en gang om dagen, indtil der er godt med aktivitet - det kan tage 4-5 dage.

Duften af hjemmebagt rugbrød er svær at slå. Her er et enkelt og solidt et med kerner og kærnemælk. Kærnemælk giver den syrlighed, du ellers ville få fra surdej, som du selvfølgelig også kan vælge at bruge. Rugbrød skal planlægges, da kernerne skal udblødes natten over, og dejen hæves enten den efterfølgende nat eller 3-4 timer på køkkenbordet.

Asiens svar på biksemad, der på ingen tid gør triste rester af kogte ris til et godt måltid. Med en smule rutine i at lave stegte ris kan du give nyt liv til enhver rest af tilberedte grøntsager eller rester af kød eller fjerkræ. Tricket i denne version er at stege hvidløget godt gyldent (og nej, seks fed er ikke for meget!).

Pærer og solbær kan noget sammen. Mens pærer er ret milde og meget søde, smager solbær kraftigt og har som regel en god syrlighed. Sammen skaber det en god balance, som her er udnyttet i en havregrynscrumble. En crumble eller en smuldrekage serveres ofte med is eller flødeskum, men her er tilbehøret en helt enkel tykmælkscreme, som også er fin i mange andre dessert- og kagesammenhænge.

Som regel er det kun majsens gule korn, vi får glæde af. Men der er også smag i kolben og bladene, som udnyttes til fulde i denne enkle, vegetariske sensommersuppe.

Denne grønne salat er fyldt med udelukkende gode råvarer. Artiskokkens nøddeagtige smag går fortrinligt med majsens sødme og den friske salat. Server som tilbehør til fisk, lyst kød, vildt eller et grønt alternativ.

Denne løgkompot er smagt til med kapers, peberod og persille for at balancere sødmen fra de bagte løg. Server lun til klassiske hakkebøffer eller som tilbehør til salater eller andet protein.

Omkring det østlige middelhav og langt ind i de arabiske lande, fra Grækenland til Irak, er der tradition for at farsere store grøntsager som løg, tomater, squash og auberginer. Ofte med en blanding af kød og krydrede ris eller bulgur. Kødet bruges som regel i små mængder, og her er det helt skiftet ud med kikærter.