Oktober er syltetid

En fyldig salat, der kan blive et måltid i sig selv med lidt brød på siden. Salaten er oplagt at lave, hvis du har rester af kogte linser.

Langtidsbagte tomater er små umamibomber. Server dem lune som tilbehør til fisk, fjerkræ eller bælgfrugter eller brug dem kolde i salater, sandwiches eller som grønt i madpakken.

Denne hjemmelavede tomatsovs er fyldt med friske tomater, løg og krydderurter og er det perfekte grundlag til både pizza og pastaretter. Tomatsovsen kan gemmes på glas i køleskabet eller i fryseren, så du kan med fordel lave en stor portion.

Sidst på sommeren kan man få virkelig lækre danske squash. Pluk eller køb dem så små og faste som muligt, og grill dem kort, så de bevarer spændstigheden. Server salaten som del af et grillmåltid, f.eks. til grillet multe eller makrel.

Både squash og tomater får en mere intens smag ved en langsom bagning. Her med baharat, der er en krydderiblanding, som bruges vidt og bredt i det arabiske køkken, såvel som i Tyrkiet og Iran. Baharat er i familie med andre regioners standardkrydderiblandinger, som den indiske garam masala og den nordafrikanske ras el hanout.

Læg de tyndt skårne grøntsager lag på lag som en lasagne i denne grøntsagsret, som samles af en fyldig sellerisovs, der giver retten dét ekstra. De mange forskellige smage, sødlige selleri, bitre kål og friske squash, gør retten meget delikat. En rest er perfekt som tilbehør dagen efter til både kød og fisk.

Trifli er en skøn hverdagsdessert, som smager så dejligt og samtidig er nem at lave og variere. Her er triflien lagt sammenmed stikkelsbærgrød, men det kunne også være blommegrød lidt senere på sommeren, æblegrød i efteråret og rabarberkompot ved forårstid. Du kan sådan set lave trifli af en hvilken som helst type frugt eller bær – bare de kan koges til kompot eller grød. Det sprøde knas i triflien er en blanding af rugbrød og hasselnødder, der har fået en let karamellisering.

Her er den hjemmelavede vej til en dessert, der ofte kommer fra en karton og en pose. Hvis du vil nedjustere ambitionsniveauet, kan du lave din egen koldskål og spise den med købte kammerjunkere – eller omvendt. Undlader du jordbærrene, har du en klassisk tykmælkskoldskål.

Vil du lave morgenmad med et twist, så kan vi anbefale at du kaster dig ud i denne morgenmadssandwich med ostepølse og æg. Men pas på! Den er stærkt vanedannende at sætte på weekendbordet.

En grøn nyfortolkning af den traditionelle hotdog - som dog ikke er vegetarisk. Pølsen er stadig kødbaseret, men vi har tilsat hummus og en række friske, sprøde, bagte og syltede grøntsager, som giver din hotdog lige dét ekstra.

Brændende kærlighed er i alle afskygninger comfortmad, men denne sommerlige ret adskiller sig fra den klassiske variant med sin friskhed, da vi har tilføjet masser af velsmag fra friske krydderurter og grøntsager i sæson.

Hornfisk er en dejlig spisefisk, som kan fiskes bæredygtigt. Og det er desuden en af de fisk, man nemmest kan fange selv, når den trækker ind langs kysterne fra midten af april til midten af juni. Fiskehandlerne har dem i sæsonen.

En trifli er en skøn frugtdessert, der kan laves uden dikkedarer. Alligevel lader vi os nogle gange friste til at give den ekstra finesse med en mousse, som her. Hvis du vil gøre det enklere, kan du erstatte moussen med letpisket flødeskum med lidt vanilje og sukker. Du kan også få et godt resultat med købte havrekiks, som du kvaser, i stedet for den hjemmelavede havreknas.

Polenta smager fantastisk i en sprød, stegt udgave. Her kommes det i en smurt form, afkøles og skæres herefter ud i skiver og steges eller grilles sprøde i olivenolie.

Polenta kan tage mange former. Her bliver den til en luftiggrød, hvor knoldselleri og hasselnøddemælk giver en silkeblødstruktur og en god smag af seller. Hvis du ikke lige har kantareller, så top med andre stegte svampe eller grøntsager.Server den som et frokost- eller aftensmåltid i sig selv, evt.med ristet brød til.

Den italienske polenta går godt i spænd med de nordiskegule ærter i denne cremede grød, der minder lidt omoplevelsen ved at spise risotto. Du kan toppe med alverdenssprøde grøntsager. Her bruger vi majs, bronzefennikel og snittebønner. De ses sjældent i supermarkeder, men fås hos mange grønthandlere. Almindelige grønne bønner eller voksbønner kan bruges i stedet.

Uforskammet lækre issandwiches af bløde kakaokager lagt sammen om vaniljeis med hakket chokolade og frisk mynte. Du kan selvfølgelig variere med andre typer af is og har du lyst til at pynte kagerne, kan du jo dyppe dem halvt i smeltet og tempereret chokolade.

Det er vandindholdet i vandbakkelserne, der damper op, og får de små kager til at hvælve sig til dobbelt størrelse. Bakkelserne kan bruges til alt fra klassiske éclairs, til profiteroles eller til disse vidunderlige små størrelser med et fyld af citronparfumeretgeraniumcreme og hindbærsyltetøj.

Medaljen er endnu en af de klassiske flødekager og efter vores mening et evigt skønt møde mellem sprød mørdej, marmeladens frugtsødme, den tætte vaniljecreme og det luftige flødeskum. Og så er det en kage, man kan bygge selv ved bordet …

Kartoffelkagen har floreret på de københavnske konditorier fra starten af 1900-tallet og er et stykke vaskeægte københavnerkultur. Kagen består af vandbakkelse (nogle bruger sukkerbrødsbunde), crème – i vores version tilsmagt med appelsin – og marcipanovertræk. Og så det karakteristiske kartoffel-støvede kakaodrys på toppen.

Den berømte kogebogsforfatter Madam Mangor introducerede i 1842 denne oprindeligt franske dessert til det køben­havnske borgerskab og gav den navnet fromage. Fromagen, som består af en gela­tinestivnet frugtsaft eller creme, der elegant er gjort luftig med flødeskum erstattede de mere bastante dessert­buddinger. Alle kan lave citronfromage, og vi kender ingen, der ikke elsker denne dessert.

Citronmånen ville vi nødigt undvære. Her er vi milevidt fra den plastikindpakkede og skriggule tankstationsudgave. Vi har tilføjet birkes inspireret af den britiske citron-birkeskage. Det giver en ekstra smagsnuance og et flot snit.

Når lystfiskerne om foråret drager ud til vores kyster for at fange hornfisk, er der få der ved, at de følger en årtusind gammel tradition i det her land. Siden stenalderen har vi kastet os over denne fisk, når den om foråret svømmer ind fra Atlanten gennem de danske sunde for at gyde på lavt vand i maj og juni. Da fiskens kød er uhyre velsmagende og sundt, burde vi spise meget mere af den end vi gør. Denne opskrift kombinerer hornfisken med en anden sæsonær yngling, rabarberen.

Skal der en velsmagende kage på bordet i weekenden, så vil denne rabarberlagkage være et hit! Her bruges rabarberne som kompot lagt sammen med en skum af hvid chokolade og mandler – en anderledes lagkage, der med garanti giver solskin på tallerkenen.